Højager Belysning

Virksomhedsprofil for Højager Belysning A/S

Højager Belysning A/S er engrosvirksomhed etableret for over 35 år siden. Højager Belysning forhandler el-artikler til private virksomheder og offentlige institutioner i Danmark.

Selskabet er i dag en landsdækkende salgsorganisation, hvor kunder over hele landet lokalt serviceres af konsulenter og centralt betjenes fra hovedkontoret i Hårlev. Der er 39 ansatte i selskabet, hvoraf salgsorganisationen beskæftiger 20 medarbejdere. De øvrige ansatte varetager administration og lagerfunktion.

Højager Belysning tilbyder flere løsninger fra rådgivning om og salg af enkeltprodukter og projektering af nye belysningsanlæg samt disponering af belysningsrenovering. Højager Belysning arbejder derfor i høj grad på rådgivning af slutbruger, hvor energioptimering på lyskildevalg og belysningsanlæg er et stort fokuspunkt.

Denne pallette af rådgivningsydelser kan Højager Belysning især tilbyde, idet selskabet igennem de sidste 35 år har oparbejdet en betydelig viden inden for energibesparelser og disponering af lys hos sine kunder.

Højager Belysnings projektafdeling fokuserer på energi og drift besparelser samt rådgivning og disponering. Projektafdelingen varetager belysningsopgaven fra a-z og indgår i en løbende dialog med bygherre om løsningsoptimering af opgaven. Derpå følger opmåling, lysberegninger, produktforslag og projektbeskrivelser. Alt sammen dele af en færdig pakke, som bygherre kan lave et udbud på baggrund af. Når bygherre overdrager en belysningsopgave til Højager Belysning, bliver alt således tilrettelagt og beskrevet.

Vort koncept er bygget op om service og rådgivning hvilende på et højt etisk og moralsk fundament.
Kunden tilbydes derfor altid en seriøs og fair løsning, hvor intet er overladt til tilfældigheder.

For at kunne yde en høj grad af rådgivning, er efteruddannelse vægtet højt hos Højager Belysning. Når vi udvikler os og bliver bedre, kan vi tilbyde kunden de bedste muligheder, der findes i marked på det givne tidspunkt.

Den høje servicestandard og den kompetente rådgivning afhænger ikke af en sags størrelse. Alle medarbejdere, såvel interne som eksterne, tager alle opgaver lige alvorligt. Vores stadigt stigende kundemasse er et direkte resultat heraf.

Historikken i vores ERP økonomisystem rækker tilbage til 1988.

Alle vor primære leverandører opfylder alle Europæiske og Danske standarder såvel som 9001 og 14001 m. fl. Certificerede
Alle vore leverandører er store og anerkendte producenter der producerer i Europa eller efter Europæiske standarder.
Vores produktprogram består blandt andet af Philips, Osram, Radium som er en del af Siemens koncernen, Aura, General Electric, Louis Poulsen, Luxo, Luxram, Waldmann, Derungs, Megaman Robus, Müller Licht , Glamox, Fagerhult og Akzent Licht.

Miljørelaterede oplysninger:
Vi er fuldgyldige medlemmer af WEEE foreningerne LWF(www.LWF.NU) og El-retur (www.elretur.dk) der sikre miljørigtig indsamling og genanvendelse af alle typer lyskilder, armaturer og batterier.